AWKWARD SILENCE

Alle kender den pinlige stilhed. Hvis man er ude med en gammel ven eller veninde, og der bare ikke rigtig er noget at sige. Det er forfærdeligt. Man sidder og prøver ihærdigt at komme på noget at sige, men ens hjerne er bare tømt for gode samtaleemner. Jeg tror ikke man har nok tilfælles med personen, hvis der opstår pinlig tavshed, hvis man får den der pinlige følelse, har man ganske enkelt ikke nok at snakke om. Men jeg tror også, at når man kan sidde sammen med en person, og sige ingenting, uden det bliver pinligt, så har man fundet den rette. Hvis man kan sidde i lang tid, se hinanden i øjnene, og bare nyde hinanden, hvis der ikke behøver at blive sat ord på noget, så har man noget unikt sammen. Jeg har tit oplevet den pinlige stilhed med min gamle kæreste, det var først da jeg blev kærester med min nuværende kæreste, at jeg oplevede at den stilhed slet ikke behøver at være pinlig. Selvom der går at stykke tid uden der bliver sagt noget, bliver der alligevel sat ord på tusinder af følelser. Når han blidt aer min kind, og tager mig i hånden, så kan jeg sagtens mærke han elsker mig. Han har stjålet mit hjerte for alvor, selvom jeg lovede mig selv at ingen skulle få lov til det igen.