Jeg ved ikke om dette er begyndelsen eller slutningen, og jeg ved ikke om det overhovedet har nogen begyndelse eller slutning. Det eneste jeg ved, er at jeg er her nu. Og jeg er villig til at dele.

06.01.2011

NUERDETTOTUSINDOGELLEVE

Skolen er absolut begyndt igen, hvilket er ret stressende. Men jeg kom i alt fald godt ind i det nye år må man sige...

Torsdag d. 30, sidste år, drog jeg mod det sønderjyske.
Jeg ville printe en print-selv-billet ud, men vores printer virkede ikke - første nedtur - 88 kr.- lige ud af vinduet, den kunne IKKE refunderes!
Min far kørte mig til Kolding, hvor jeg får af vide at toget er aflyst - anden nedtur - dog finder den rare DSB mand en taxi, der kan køre os som skal til sønderjylland, derned.
Da jeg langt om længe kom til rødekro, var min kæreste der ikke - tredje nedtur - så jeg prøvede at ringe til ham, men han tog den ikke, så ringede jeg til hans bedste ven, da jeg vidste han skulle sove der, og da han tog den, gik det op for mig at de havde sovet over sig. Begge to! Og der stod jeg i rødekro, og frøs. Da de endelig kom, var mit humør rigtig dårligt, og jeg ville egentlig bare have varmen.
En times tid senere, kørte vi til Tyskland, for at hente alkohol til nytårsaften. Vi skulle købe ind til rigtig mange mennesker, for rigtig mange penge, det fik vi gjort, og endelig kunne jeg få min kæreste for mig selv - i et kvarters tid. Så skulle vi nemlig bowle.. Og JEG vandt!

Nytårsaftensdag forløb med afslapning og madlavning. Vi fik gjort os klar, så dronningens nytårstale, spiste tapas og drak snaps. Det var super hyggeligt, og pludselig løb tiden fra os, og vi måtte skynde os mod festen. Vi festede igennem til kl. 00, sprang nytåret ind, drak dårlig champagne og kiggede på fyrværkeri. Det var en rigtig god aften, med gang i den..

D. 1 Januar, forløb med tømmermænd, pandekager, scramble egs, bacon, sodavand og godt fjernsyn. Vi bestemte os for at køre på Burger King - ligesom alle andre - vi holdt i drive in-køen i en halv times tid, men fik dog vores mad. Derefter blev jeg sat på toget og drog mod fyn. Alt i alt en rigtig god aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar